PETER MARCKMANN BAND


Flere detaljer om koncerten 6.11.21 - se linket

140921

https://spildansk.dk/kalender/peter-marckmann-band-spiller-hos-olsens/

Koncert lørdag aften d.6.11.21 - Hos Olsens, Øm ved Roskilde - unik oplevelse!

Så er der endelig gang i hjulene igen. Denne gang "Hos Olsens" (https://hosolsens.dk/), et fantastisk spillested drevet af engagerede mennesker, som flere gange årligt inviterer til koncerter med mulighed for tilvalg af spisning og lokalt producerede drikkevarer. Den stemningsfulde koncertsal er indrettet i et tidligere drivhus, som opvarmes, så man ikke behøver frygte for kolde bagdele.

Håber at se mange til koncerten, som bliver den første koncert med medvirken af elguitaristen Robert Langkilde, som har tilført sangene ny kant og energi med sit dynamiske spil. Derudover består besætningen af den gamle garde: John på bas, Nils på trommer og Leif på tangenter.

Detaljer om tidspunkt og pris følger senere.


Link til "Stille Sange"

https://open.spotify.com/album/5D6C6ZdoJ3A0xwPcMODVYt?si=LrcmMQ3CQo-FotWM6wfPOA


Nyt album "Stille Sange" ude 16.april 2021

Mit nye album "Stille Sange" rummer 9 sange. Genren er viser/ballade. Teksterne emmer af eftertænksomhed, hvad enten det gælder smukke morgener, livet under Corona, verdens uretfærdigheder, eller kærligheden. Sangen "Jeg rækker dig min hånd" er ren anti-Trumpisme, og den afsluttende sang "Du kære jord" en kærlighedserklæring til kloden fra en rumrejsende.


Sang om Corona-tiden: Ingen Havde Set Det

Fredag 12.3 udkom den nye single "Ingen Havde Set Det" - den ligger tilgængelig på alle streaming-tjenester, fx her: https://open.spotify.com/album/4IaDTkjDJUkx3etoWeTaxm?si=867JoBb5QGm5-fJrDSjNlQ


Nyt materiale på vej

Her i starten af februar 2021 har Peter, John og Jane været i Millfactory-studiet for at indspille en stribe nye sange, som kommer til at udgøre albummet "Stille Sange". Forventer at albummet ligger klar omkring 1.4.21.



Koncert på Valentinsdag fredag 14.2.20 i Pipers Hus, Roskilde: Kærlighedsbilleder

 

Velbesøgt - fuldt hus - aften med mad, ord og sange omkring kærlighed - den spæde start, medgang, modgang, og den fuldmodne.


Fra koncert på Musicon 30.10.19 - Kunstsmedjen

Gennemført:

Spil Dansk Dobbeltkoncert onsdag d.30.10.2019 kl.19-22 i Kunstsmedjen, Musicon, Roskilde

Peter Marckmann og Per Fjord

De to sangere og sangskrivere Peter Marckmann og Per Fjord har slået sig sammen om en dobbeltkoncert i Kunstsmedjen på Musicon i Roskilde onsdag d. 30. oktober kl. 19.00 til 22.00 - midt i Spil Dansk Ugen.

Begge er velkendte navne i Roskildes musikliv og optræder i samspil med gode lokale musikere - John Strange, kontrabas, Jens Christiansen, guitar, Nils ”Vejmand” Christensen, trommer, og Leif Pugé, keyboard.

Peter Marckmann har udgivet flere CDer og har efterhånden et stort bagkatalog med originale sange på dansk og kredsende om eksistentielle emner som lykke, drømme, meningen med livet, kærlighed på godt og ond og livskriser. Peter Marckmanns sange og melodier trækker tråde tilbage til musikere som Povl Dissing, Benny Andersen, Dylan og Leonard Cohen - det er melodisk musik med vedkommende tekster - lige fra blues, ballader til bossa og jazz.

Per Fjord har udgivet en lang række musikalbums med egne sange og leveret en del materiale til bl.a. Erik Grip. En ny CD fra Per Fjord er på vej, og der vil helt sikkert blive spillet smagsprøver fra den ved koncerten på Musicon. I øvrigt er Per Fjord kendt som skønlitterær forfatter til flere novelle- og digtsamlinger samt den satiriske roman Hank. Han er også en erfaren billedkunstner indenfor maleri og grafik. Er netop blevet udvalgt til kunstårbogen 101 kunstnere 2019. Per har skabt plakaten på denne side til vores dobbeltkoncert.

Per Fjord og Peter Marckmann er forskellige, men fælles om inspirationen fra både amerikansk, dansk og nordisk musik. Begge leverer på forskellig vis sødmefulde kærlighedssange, saftige ballader, satire og stof til eftertænksomheden på dansk. Begge sangskriveres musik er at finde på diverse streaming-tjenester, såsom Spotify, iTunes, Youtube m.v.

Koncerten gennemføres med støtte fra Roskilde Kommunes Musikbypulje.

På denne side ses 2 billeder fra en velbesøgt og vellykket aften - tak til alle for aktiv lytning!!